Pinsemarked 23-25 April : Trapholt, Kolding
Jeg er godt i gang med forberedelserne til Pinsemarkedet d. 23-25 April. Alle nye smykker der bliver lavet i øjeblikket, vil ikke komme til salg på nettet før markedet. Møder du op til markedet har du altså første ret til mine nye designs. Samtidigt er der gratis entre til museet hele weekend. Mere info her; PINSEMARKED
Månelys; Labradorit med organiske kobber spiraler.
Snoede Troldgrene; Øreringe i kobber.
Prinsessens Juveler; Stenen er Rubin fuchsit; små stykker rubiner, der er indkapslet i Fuchsit, derved fremkommer de sjove kombinationer af rød og grøn. Pyntet med kobber og turmalin. Et meget unikt smykke…
Prinsessens Juveler; Turmalin, krystal og kobber.
Fortidens Skatte; Antikke ure dele, messing filigran og kobber.
Den Grønne Gudinde; Indfarvet hav jaspis, med turmalin dråbe og små prehnit, samlet i kobbertråd.
Nymfernes Forfører; Kobber øreringe med grønne turmalin.
4 nye armbånd
Det sidste nye fra mig er disse 4 armbånd. Jeg laver normalt ikke særlig mange armbånd, men jeg skal jo helst udvikle mig. Alle kobber mellemleddene er håndlavede. Metallet er oxideret kobber, som ikke skifter farve. Kobber armbånd er rigtig godt for folk med gigt, det skulle lindre smerterne. Armbåndene vil først blive givet ud til salg ved Trapholts pinsemarked. Herefter vil de være at finde på danagonia.etsy.com og amio.dk
Stenene er agat i dette armbånd – størrelsen er justerbar – Inspireret af sommerens dejlige skovbær.
Håndlavede glasperler- størrelsen er justerbar – Inspireret af stjernehimlen
Et dejligt forårsarmbånd stenene er indfarvet jade – justerbart- Inspireret af sommerens flora
Lavet med rustikke mørkegrønne agater – justerbart – Inspireret af skovbunden
Trapholt – Pinsemarked
Jeg har fået bod på dette års pinsemarked ved Trapholt i Kolding. Jeg er derfor gået i gang med en special produktion netop til dette marked. Smykker der ikke bliver solgt, vil blive sat til salg i butikken; danagonia.etsy.com
Brylluppet
Det er jo efterhånden lidt tid siden brylluppet, men jeg skulle jo også lige nyde livet som nygift. Vi havde en fantastisk dag i eventyrets tegn. Det er skønt nu at være Fru Camilla Vejen Eriksen.
Skrumpe Plastik
Jeg er i øjeblikket meget inspireret af “mixed media” kunstnere. Mixed media betyder blandede medier, og det vil sige at man blander stilarter / teknikker. I mit tilfælde vil jeg gerne blande wire wrapping med skrumpe plastik, og derfor har jeg fået min mor til at tegne på noget plastik for mig.
Plastikken skrumper med motiv i ovnen, og man kan derfor få meget små detaljerede billeder, som kan bruges i smykker.
Jeg har også færdig gjort det første par øreringe
Find øreringene i butikken nu: SKRUMPE ØRERINGE
Jeg skal giftes!
Ja, det er egentlig ikke nogen nyhed. Brylluppet skal stå d.27.02.2010, og jeg skal naturligvis lave mine egne smykker!!
Brylluppet holdes i temaet “EVENTYR”, så alle gæster skal komme udklædt. Her er min brudekjole:
Istedet for et traditionelt brudeslør, har jeg købt denne hårkrans
Jeg har forsøgt mig med et brudesæt til kjolen
Men jeg synes ikke helt sættet er det jeg ville have, så det kommer snarest til salg i butikken.
Tilgengæld er jeg startet på et andet projekt.
Indtil videre er det kun et skitse, men når jeg kommer videre skal i nok få det at se
Julen / nytår 2009
Så er julen veloverstået. Det nye år kommer til at bringe en masse spændende ting for mig. Jeg skal giftes d. 27.02.2010, så det er faktisk lige om lidt 🙂
Derudover starter jeg smykkekurser op i Kolding og Vejen, læs mere her; LOF-Smykkekursus
Senere i dag vil jeg uploade nye billeder til flickr og der vil komme en ny ring i butikken.
Husk du kan også være medlem af min facebook gruppe og få tips om konkurrencer, rabatter og andet godt før alle andre!!
Min mors fødselsdag
Min mor har fødselsdag i dag, og i den anledning har jeg lavet et fint smykke til hende.
Det er lavet af gamle ur dele. Det ser måske lidt mærkeligt ud, men det er inspireret af fantasi genren Steampunk. Her tager man ting fra nutiden og blander med ting fra 1900tallet og laver på den måde “nye opfindelser” samtidigt med at har et strejf af fantasy. Hun blev rigtig glad for smykket 🙂
Velkommen til min blog
Jeg vil fra nu af forsøge at blogge her på denne side. Jeg er en smykke kunstner fra Kolding, der primært wire wrapper. Jeg laver vejledninger på engelsk i smykkefremstilling og i denne blog, vil jeg fortælle om de problemer jeg støder på i min smykkefremstilling.
Besøg mig også på www.danagonia.etsy.com
Håber du vil læse med